Marianelund - jabely

Maleri af Marianelund 1912. Billedet hænger i ejendommens kursuslokale.Midt i Nordsjællands skønne natur ligger Hvidovre kommunes ferie- og kursusejendom Marianelund; på to sider flankeret af åbne marker, på de to øvrige af Krogenberg Hegn - tæt ved Gurre Sø og den navnkundige Gurre Slotsruin.

Den 1. maj 1977 overtog Hvidovre kommune den berømte kro som et led i den igangværende sanering af kolonierne. Som afløser for den helt forældede Gudmindrup-koloni i Odsherred var en mængde tilbud om køb - i alt 66 - blevet gennemgået, da kroen blev udbudt til salg. Et stort tab for dansk hotel- og kroliv, men en tilsvarende stor gevinst for Hvidovres borgere.

Over hovedindgangen læses årstallet 1528, men det skyldes nok en misforståelse. Ikke desto mindre har ejendommen en anseelig alder. Marianelund findes første gang indtegnet på et kort i matrikeldirektoratet dateret 1788, dog under navnet   Munkelund. Det ældste eksisterende skøde er fra 1790.
Stedets første ejer var skovridder Christian Munkebjerg, der af kronen i 1790 fik skøde på et jordstykke på 10 tønder land. På samme tid blev skoven opmålt og indhegnet, og den fik siden navnet Krogenberg Hegn.

Allerede i 1790 stod der en bygning på grunden, som kaldtes Munkelund, en hovedbygning med 1.sal indrettet til beboelse. I 1795 købte den engelske købmand John Daniel Belfour fra Helsingør huset sammen med sin kone Marianne Dodt. Hun omdøbte huset gården til Marianelund, hvorefter hun tog fat på en større ombygning af det murede og dengang teglbehængte stuehus. Hun indrettede også en meget flot have. Her boede herskabet i sommermånederne, mens tjenestefolk passede gården om vinteren.

I 1805 solgte Marianne Belfour Marianelund og den nye ejer blev kammerherre von der Maase, der beholdt ejendommen frem til 1824.

Hverken i rigs - eller landsarkivet findes noget om krohold på Marianelund, før det smukke stråtækte sted i 1826 tilskødes kromand Jacob Hartvig, kromand fra Tikøb. I året efter blev det engelske landsted omdannet
til kro med "Kongelig Bevilling til at drive Gjæstgiverri og Tracteurhold" Sammen med konen Marie modtog han mange prominente gæster. Navnlig tidens kunstnere holdt til her. Denne tradition holdt sig frem til krovirksomhedens ophør.

Således var Hertz, Heiberg og Johanne Louise gæster på Marianelund bl.a. Skt. Hansaften 1832, hvor de gik Gurresøen rundt, en tur der gav Heiberg inspirationen til "Syvsoverdag".

Gurre Slotsruin I flere omgange har Marianelund haft ejerfællesskab med Gurrehus.   

En af disse ejere forstmanden S. M. Bjørnsen var den første, der iværksatte en systematisk udgravning af Gurre slotsruin, et arbejde der dog standsede ved hans død i 1857 Det blev en anden ejer af begge ejendomme, Fr. Tutein, der ved et samarbejde med Nationalmuseet fik fuldført udgravningerne.

Fra 1872 var August J. Stahlhut ejer af kroen. I hans tid trak     Holger Drachmann sig ofte tilbage til Marianelund for at skrive og tegne, men også for at møde venner i festligt lag.

Men der blev også digtet. Således skrev han her melodramaet   Gurre der udkom i 1899, inspireret som så mange andre, af sagnet om Kong Valdemar Atterdag og Liden Tove.

Umiddelbart før hans Amerika-rejse i blev der 1898 holdt en stor afskedsfest for digteren, arrangeret af den berømte apoteker Rink fra "Det gamle apotek" i Helsingør.

Skinker og stege blev læsset på vogne, og en hel charabanc blev fyldt med vinflasker om det så var apotekerens taffelformede klaver blev det på en ladvogn transporteret til Marianelund, hvor en broget flok af malere og forfattere mødtes. I den lune sommernat gik dansen i krohaven, der festligt var illumineret med kulørte papirlygter.

Først da morgenen gryede kørte selskabet tilbage til apoteket i Helsingør.

Storheds- og berømthedstid har det imidlertid ikke altid været for Marianelund. I årenes løb forfaldt stedet ikke så lidt, men en iskold januarnat i 1937 brændte kroen bogstaveligt talt over ejerinden, fru Andersen Hvam, der måtte redde sig i det blotte linned. Vandet frøs i brandslangerne, og mange dyr indebrændte.

En måneds tid senere købte den alsidige og kunstinteresserede hotelmand, Aage Falck-Rasmussen, tomten og den omkringliggende jord. Murene i den gamle ejendom viste sig at være solide nok, og med dem som basis byggedes den meget smukke bygning, vi i dag kan glæde os over. Ikke alene var den smuk, men efter datidens forhold også luksuriøs. Alle værelser var således udstyret med en lille forstue og eget bad og toilet.

Siden Hvidovres overtagelse af Marianelund har ejendommen gennemgået en omfattende restaurering og ombygning. Formålet har først og fremmest været at indrette stedet med henblik på de mangeartede aktiviteter, der var forudsat ved købet. Dernæst og ikke mindst at bevare en smuk bygning på et smukt sted.

Under denne proces har alle holdt sig for øje i videst muligt omfang at bevare stedets oprindelige stil og varme miljø. Ikke den billigste og nemmeste løsning, men som lånerne vil opleve det, blev målet nået.

Et dejligt og velindrettet sted er det blevet til, og der er også trængsel om at komme til at låne det. Interessen for Marianelund er stor. Mange ansøgere må desværre have afslag. På en gang trist og glædeligt. Glædeligt af mange grunde, ikke mindst at Hvidovres borgere i den grad værdsætter stedet og værner om det på en måde, så også kommende generationer får mulighed for at glæde sig over det dejlige miljø og de enestående muligheder, Marianelund byder på.

Således   var indledningsordene som jeg i sin tid skrev dem i Marianelundvejledningen.

I 2008 lukkede man Marianelund og satte den til salg, men den kom til at ligge tom indtil 2013. Her solgte Hvidovre kommune med et milliontab Marianelund til et APS. Juuls skoleejendom, der var oprettet til lejligheden den 7.6.2013 af Darenko Ejendomme hvis juridiske navn er Floras skoleejendomme Aps.
"Hyggelig" ubegribelig handel, hvor tabet var så stort, at Marianelund mageligt kunne have været i drift i mange år.