Min tid som lærer - jabely

Jeg blev uddannet som lærer på Hellerup Seminarium hvor jeg blev færdig i 1959 efter 5 dejlige år.

Det første år som lærer var jeg årsvikar på Hillerød Byskole, hvor jeg fik lov til at prøve kræfter med skolens kor. Blandt andet fik vi stor succes med vores opførelse af fyrtøjet. Jeg fik også utrolig megen inspiration af nogle fremragende kolleger til at arbejde med emneundervisning og gruppearbejder.

I 1960 flyttede jeg til Hvidovre, hvor jeg blev ansat som lærer på den nyopførte og nyetablerede Gungehusskolen.

Den 1. april 1974 blev jeg forretningsfører for Hvidovres kolonier.

I starten var det et bijob, men allerede året efter indgik det i mit skolejob. Der fik jeg også rigeligt at se til. Vi fik sat skonnerten Jette Jan i søen og den sejlede vi med i 8 år. Samtidig udbyggede vi kolonierne: Først moderniserede vi Vigkolonien, så købte og istandsatte vi Svejbæk Færgegaard. Vi rev den gamle Skødshovedkoloni ned og byggede en ny og sluttelig købte og ombyggede vi Marianelund kro i Nordsjælland. Alle 4 kolonier blev lagt om til helårsdrift, så det blev et større foretagende.

Sideløbende var jeg lærer på Gungehusskolen, men som årene gik med skiftende inspektører, kørte jeg træt i det. Jeg har altid været glad for at være lærer, men da jeg ikke fik fast kontakt til en klasse, men kun fik tildelt 2 timers fag, mistede jeg lysten.

Heldigvis havde jeg ved siden af beskæftiget mig meget med EDB. Først på hobbyplan, men efterhånden også professionelt.  Jeg var så heldig, at jeg fik tilbudt en stilling som IT-vejleder og -ansvarlig på Enghøjskolen, netop som jeg var allermest træt af det hele. Det var i 1994.

Det var en mærkelig fornemmelse at sige farvel efter 36 år på Gungehus. Det var også et ordentligt spring at blive lærer på en skole, hvor over halvdelen var af anden etnisk herkomst. Det var en omstillingsproces af de helt store, og hvor fik jeg meget ud af det. Elever fra mange forskellige kulturer og 10 kolleger var oprindelig fra andre lande.
Denne skole var noget helt specielt. Der var opbygget en kultur, hvor alle kunne føle velkomne, uanset hvilket socialt lag man kom fra eller hvilket land, man oprindelig var fra. Den bedste måde at fornemme skolens ånd på, er ved at lytte til Enghøjsangen, en sang skrevet af to af vor kolleger,Torben Barret og Lene Mørkholt og som blev sunget ved mange lejligheder. Hver eneste gang blev man dybt berørt. Lyt til sangen eller se videoen.

Det var dejligt. Jeg blev pludselig 5 år yngre, jeg kom til at se verden fra en anden, men ut rolig positiv vinkel.

Jeg forstod pludselig, hvorfor, der er så mange problemer med indvandrerne.  De skældes i pressen ud for alt muligt – og så kommer deres modreaktion. På vores skole så vi dem som en resurse, og så fungerede de. Jeg kom virkelig at holde af at arbejde med disse børn.

Men lykken varede ikke ved. Skolen skulle have ny inspektør og elevtallet  var faldende. Kommunalbestyrelsen traf det mest håbløse valg af ny inspektør. Alle lærerne kendte per sonen, men valgte at få det bedst mulige ud af situationen og arbejdede videre af det kendte spor, men blev udsat for massiv kritik i Hvidovre Avis i form af læserbreve med løgnagtige påstande fremsat af personer, der overhovedet ikke havde noget kendskab til skolen. Disse læserbreve skulle selvfølgelig have været imødegået, men end ikke det kunne inspektøren finde ud af. Han blev på opfordring fra alle i lærerkollegiet og en ny kom til.

I 2010 vedtog kommunalbestyrelsen at nedlægge 2 skoler: Sønderkærskolen der var nedslidt  og Engstrandskolen der på grund af svigtende elevtilslutning tidligere havde væ ret på tale, men hver gang blev den kunstigt holdt i live. Man opfandt hen ad vejen special projekter, der kunne tiltrække specielle grupper elever. Nogen egentlig folkeskole på linje med de øvrige, var den kun de første år.

På mystisk vist ændrede kommunalbestyrelsen pludselig mening, og indkaldte til ekstraordinært Kbmøde med det ene formål at ændre skolelukningen, så det blev Enghøjskolen, der skulle lukkes og Engstrand nok engang reddes. Hvordan man opfandt et sagligt belæg for nok engang at hold liv i Engstrand hviler i et dunkelt mørke. Sandheden tåler nok heller ikke at komme frem i lyset.

Det kan umuligt have været ud fra økonomiske betragtninger. Lukning af skolen kostede 40 millioner og ombygningen 20.millioner. Ud over at Hvidovres borgere mistede de mange penge, mistede Stationsbyen med sine 8000 borgere deres skole og Hvidovre en foregangsskole.

Heldigvis var jeg stoppet 10 år før, så jeg slap for det mareridt. Alligevel berørte det mig dybt og jeg tænker tit på den dejlige skole med store ambitioner for den gode integration som mine gamle kolleger havde knoklet så intensivt for.

Jeg blev pensioneret, da jeg blev 70 og oprettede et firma, så jeg det næste par år kunne arbejde for Hvidovre Kommune med overgangen til deres administration af kursus- og ferieejendommene. Nu bliver tiden brugt på mange ting, bl.a. at hjælpe venner og bekendte med deres EDB- problemer, og så bruger vi megen tid på at Campere.

I 25 år fartede vi rundt på Europas veje, fra Siljansøen i nord til Spanien i syd, indtil vi slog os ned på en mellem Hundested og Frederiksværk. En virkelig dejlig plads, hvor vi havde en skøn udsigt over Roskilde fjord.