Skødshoved - jabely

Skødshovedkolonien
Allerede i oldtiden var Mols en højt skattet egn på grund af sine store landskabelige værdier. Egnens gravhøje vidner herom. Den mest kendte, Poskær Stenhus - også kaldes Knebeldyssen - er i øvrigt med en diameter på ca. 20 m en af landets største. Den daterer sig til Ca. 3300 f.v.t. og ligger højt over havet som et af de smukkeste minder om den tids offersteders helliggaver.

Senere tiders vikinger har også forstået at udnytte de naturlige havne, som Ebeltoft Vig, Begtrup Vig, Knebel Vig og Kalø Vig danner.
Geologisk set er egnen omkring kolonien et udpræget morænelandskab med en mængde dødishuller, der har givet den en ganske særlig - man kan næsten sige - urolig karakter med store bakker og dybe dale.

I et så afgrænset område, som der her er tale om, virker bakkerne virkelig store. En kort spadseretur fra stranden og ind i landet til Basbjerg, og man har oplevet en højdeforskel på 58 m. Går man længere, når man Trehøj, der er 79 m.

Nogle af bakkerne er blevet det, man kalder "øhoveder", og et af disse - Skødshoved - har dannet læ for havets aflejringer, så der syd for det er opstået et fladt strandareal, der siden ca. 1930 er blevet et yndet badested - Skødshoved Strand.

Hermed var der baggrund for at oprette bådfart mellem Århus og Skødshoved bro. Ruten blev betjent af de dengang så berømte Mirabåde, og med dem kom den endelige opblomstring for Skødshoved Strand. 
Sommerhuse begyndte at dukke op, og sommerrestauranten "Skødshoved Strandhotel" blev bygget.
 
I Politikens turisthåndbog, årgang 1950, finde vi følgende oplysninger:













I 1952 blev Strandhotellet købt af  Hvidovre kommune til brug for kommunens feriekolonier og lejrskoler. 

Bygningerne blev ombygget til formålet så der blev plads til 80 børn fordelt på to sovesale. Desuden byggede man to baderum.
 
Man indså dog snart, at de gennemførte ombygninger var ganske utilstrækkelige, og at stedet med sin attraktive beliggenhed burde bringes til at fungere bedre og i en større del af året. 
For at udvide sæsonen blev der opsat gasradiatorer. Desuden blev antallet af sovepladser nedbragt til 28 på hver sovesal, men en mellemløsning var og blev det.
Men man kunne ikke udnytte dette skønne sted hele året og til mere varierede formål end lige netop ferie- og lejrskoleophold .
Derfor blev der udarbejdet flere forslag til bygningsændringer, men de blev aldrig realiseret.

Først i 1975 lykkedes det at komme i gang. Kommunalbestyrelsen vedtog at gå radikalt til værks: De gamle bygninger skulle nedrives og nye opføres. Disse skulle kunne anvendes hele året og være indrettet, så de kunne betjene så mange grupper af kommunens borgere som muligt.
.
I løbet af 1960'erne blev Mirabådene udkonkurreret af bilerne,  og hvad der for Hvidovres borgere er det vigtigste: I dag står en moderne ferie- og kursusejendom med direkte adgang til Århusbugten og et et helt enestående landskab i "baghaven"

De nye bygninger blev  taget i brug den 16.marts 1977 til glæde og gavn for Hvidovres skoler, foreninger, institutioner m.v.